at opfatt ro i egenperson og andre i lobet af. Og hvilken affektionsv?rdi har det fortil vores beg?r?
Konnets kulturv?rdi
Konnet har via tiden haft fuldfort adskillig denotation for, hvilke pligter plu privilegier vi, og ogsa nogle individer, har pataget ro socialt — fuldkommen sakaldt konsrolle. Det er imidlerti, i det senmoderne civilsamfund, i den komparationsform blevet revurderet. Man kan dog atomisere konnets mening i biologisk, sj?leli og socialt. Her udgor det biologiske hankon menneskets medfodte hormoner plu konsorganer, d det sociale beskriver konrollerne, herunder hvilke besk?ftigelse de pal?gges at g?lde i, eller hvilke funktioner de har i familien. Konsrollerne er ogsa kompagn, der altid har v?ret tillig i tilgif at beslutte, hvor meget der anses som v?rende feminint plu maskulint. Herudover er der det psykologiske kon, som vedrorer sammenfaldende konsidentitet. Den er udslagsgivend sikken, hvilken seksualpartner man tiltr?kkes af, og hvilken optr?den der pr?ger en. Konsidentitet plu ligestilling er fuldkommen faktor, som har ?ndret sig v?sentligt med tiden, plu som stadig er st?rkt debatteret i det offentlige rum.
Konsm?ssige diversiteter
- Heteroseksualitet — nar som helst en er romantisk eller seksuelt tiltrukket bor det modsatte hankon.
- Biseksualitet — hvis de er romantisk eller seksuelt tiltrukket af sted to eller flere kon. Nogen/noget som hels tiltr?kkes af specifikke splitte fat et hankon, hvor andre ikke fokuserer inden fo selve konnet, endda bliver tiltrukket af supplerende aspekter, efterso individualitet eller temperament.
